Kan videnskaben vise hvad der er moralsk?

At Hitler dræbte seks millioner jøder i koncentrationslejrene er forkasteligt, ikke bare fordi vi lever i et samfund, som tilfældigvis er imod den slags, men fordi en sådan forbrydelse er forkastelig alle steder til alle tider. Det er en universal regel – et eksempel på objektive moralske værdier.

Men hvordan ved vi det? Indenfor et kristent verdensbillede ved vi det, fordi Gud har skabt os med en sådan intuitiv viden om universets moralske love. Ifølge ateismen findes der dog ingen Gud, og derfor findes der ikke noget grundlag for en egentlig objektiv moral, da universet er tilfældigt og kynisk. Netop derfor er én af de store filosofiske udfordringer til ateismen argumenterne baseret på objektiv moral. Uden Gud er det vanskeligt (eller umuligt?) at forklare, hvorfor moral er objektivt og ikke bare subjektive bedømmelser eller arbitrære normer, som dybest set kan ignoreres. Alligevel er der nogen, som forsøger.

Moralsk bare fordi Gud siger det?

Jeg har tidligere blogget om moralargumentet for Gud – argumentet om at eksistensen af objektive moralværdier (“godt” og “ondt”) tyder på Guds eksistens – og jeg skal ikke gentage det her. I stedet vil jeg tackle én af de protester, man af og til bliver mødt med, når man antyder, at det at gøre “godt” eller “ondt” hænger sammen med Guds eksistens.

Argumentet fra objektiv moral

Kan eksistensen af moral være evidens for Guds eksistens? Kan det bruges i et argument for, at Gud må eksistere? Mit bud vil være ja, men det er et argument, man både skal være forsigtig med at formulere, da mange tilsyneladende står på spring for at misforstår, hvad argumentet egentlig går ud på.